Konverter arkiv
Konverter arkiver gratis direkte i browseren
Konvertering i kun tre trin
Med file-converter-online.com kan forskellige filarkiver (f.eks. .RAR, .ZIP, .7Z, .tgz og mange flere) nemt konverteres til andre arkiver. Så sparer du dig for at installere ekstra software, for med en konvertering til det velkendte .ZIP-format kan de fleste arkiver åbnes direkte.
I øjeblikket understøttes følgende arkivformater:
.rar, .zip, .tar.gz, .tgz, .gz, .tbz, .bz, .bz2, .tzo, .tlz, .txz, .t7z, .jar, .war, .lha, .7z, .alzip, .ace, .arj, .arc, .cab, .lzma, .lzo, .lz, .xz, .rzip, .lrzip, .7zip, .cpio
Oversigt over arkivformater: fra 7z over rar og tar til ZIP
Arkivformater samler flere filer og mapper i en enkelt fil. Det er ikke kun praktisk til forsendelse via e-mail, download fra internettet eller arkivering, men de fleste formater komprimerer også indholdet. Det sparer plads på harddisken, SSD'en eller i postkassen. Men hvilket format er egnet til hvad? Hvordan er den aktuelle udbredelse, og hvilket format er blevet afløst? Denne artikel giver et overblik over de vigtigste arkivformater, deres historie, styrker og svagheder.
Tabeloversigt over de vigtigste arkivformater:
| ZIP | RAR | 7z | tar | tar.gz | tar.xz | tar.zst | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Udvikler | PKWARE | win.rar GmbH | Igor Pavlov | AT&T Bell Labs | GNU-projektet | Lasse Collin | Meta (Facebook) |
| Indført | 1989 | 1993 | 1999 | 1979 | 1992 | 2009 | 2015 |
| Algoritme | DEFLATE | Proprietær | LZMA2 | Ingen | gzip (DEFLATE) | LZMA2 | Zstandard |
| Kompressionsrate | God | Meget god | Meget god | Ingen | God | Fremragende | Meget godt |
| Hastighed | Hurtig | Middel | Langsom | Meget hurtig | Hurtig | Langsom | Meget hurtigt |
| Kryptering | Ja (AES) | Ja (AES) | Ja (AES) | Nej | Nej | Nej | Nej |
| Indbygget OS-understøttelse | Windows, macOS, Linux | Nej | Nej | Linux, macOS | Linux, macOS | Linux, macOS | Linux |
| Open Source | Ja | Nej | Ja | Ja | Ja | Ja | Ja |
| Solid kompression | Nej | Ja (valgfrit) | Ja | – | Ja | Ja | Ja |
| Multivolume / Split | Ja (sjældent brugt) | Ja | Ja | Nej | Nej | Nej | Nej |
| Typisk anvendelse | Fildeling, e-mail | Downloads, gaming-mods | Sikkerhedskopier, store arkiver | Filbundtning (Unix) | Linux-kildekode, sikkerhedskopier | Linux-pakker, distribution | Linux-pakker (nye), sikkerhedskopier |
Benchmarks: Komprimering og hastighed i praktisk test i 2026
Til benchmarken har vi pakket fem typiske filtyper med forskellige komprimeringsmetoder: en testfil på nøjagtigt 1 MB (uddrag fra "Krig og fred"), en mappe på ca. 8 MB med blandede filer (tekst, JPG, PDF), den aktuelle 7zip-kildekode, en næsten 100 MB stor webserver-logfil samt en 347 MB stor Alpine-Linux-ISO. Komprimeringen blev udført med (2026) den aktuelle version af ZIP, 7z, tar.gz, .tar.xz RAR og Zstd under standardindstillinger på en Ryzen 3950X.

Det første diagram viser den komprimerede størrelse i procent af originalen. Jo mindre bjælken er, jo bedre er komprimeringen. Som forventet er forskellene størst for tekstfiler og logfiler: 7z og tar.xz når her kun 4-8 % af originalstørrelsen. Zip og .tar.gz ligger på 8 til 36 %. For allerede komprimerede filer som ISO-billedet eller den blandede mappe ligger alle formater på over 90 %; her giver den ekstra komprimering næsten ingen gevinst.
Det andet diagram viser den tid, det tager at oprette arkivet. ZIP, tar.gz og rar komprimerer hurtigt, mens 7z og især xz tager betydeligt længere tid. Den bedre komprimering opnås altså ved at vente længere. Skalaerne er forskellige for hver testfil og kan derfor kun sammenlignes inden for den pågældende kategori.
Det er tydeligt, at den relativt nye ZSTD-standard er en sand overfløj i forhold til ydeevne. I alle scenarier er zstd betydeligt hurtigere, mens filstørrelsen med gzip er praktisk talt den samme.
ZIP – den universelle allrounder
ZIP er langt det mest udbredte arkivformat i verden. Windows (siden version ME / 2000), macOS og Linux kan åbne og oprette ZIP-filer uden ekstra software. Denne universelle understøttelse gør ZIP til den mest kompatible variant til filudveksling: alle modtagere bør kunne åbne filen.
Historien om ZIP-filer:
Oprindelsen af ZIP-formatet er tæt forbundet med en retssag: I 1980'erne var ARC-formatet fra System Enhancement Associates (SEA) DEN standard for datakomprimering. Den unge programmør Phil Katz fra Milwaukee udviklede med PKARC et hurtigere og mere stabilt alternativ. Katz blev imidlertid sagsøgt af SEA for krænkelse af ophavsretten og tabte retssagen.
Phil Katz reagerede ved at udvikle et helt nyt arkivformat: ZIP. I begyndelsen af 1989 offentliggjorde Katz formatet sammen med softwaren "PKZIP". I modsætning til ARC offentliggjorde han dog den komplette formatspecifikation som public domain. Dermed kunne alle udvikle og offentliggøre ZIP-kompatibel software.
Denne åbenhed var og er også afgørende for formatets succes: Mens SEA og ARC-formatet senere forsvandt i glemslen, blev ZIP inden for få år standarden. Phil Katz oplevede dog kun ZIP's sejr i begrænset omfang: han døde allerede i 2000 i en alder af kun 37 år. Hans firma PKWARE eksisterer dog den dag i dag og vedligeholder fortsat ZIP-specifikationen.
Tekniske egenskaber ved ZIP-formatet:
ZIP bruger som standard DEFLATE-algoritmen til komprimering. DEFLATE tilbyder et godt kompromis mellem hastighed og filstørrelse. Nyere ZIP-versioner understøtter også stærkere algoritmer som LZMA eller Zstandard, men med den ulempe, at ældre arkivprogrammer ikke kan udpakke disse filer.
ZIP komprimerer hver fil individuelt. Dette har den fordel, at hver fil også kan læses individuelt uden at hele arkivet skal pakkes ud. Ulempen er dog, at redundanser i ensartede filer bevares ved komprimering. Arkiverne kan derfor blive større. ZIP understøtter således ikke progressiv komprimering (også kaldet solid komprimering).
RAR – klassikeren under Windows
RAR (Roshal Archive) er efter ZIP det næstmest kendte arkivformat, i hvert fald i Windows-verdenen. Det tilbyder en bedre komprimering end ZIP, men kan som proprietært format ikke åbnes uden ekstra software.
Historien om RAR
RAR blev udviklet i 1993 af den russiske programmør Eugene Roshal. Roshal var dengang kun 21 år gammel, altså endnu yngre end Phil Katz, da han udviklede PKZIP. Roshal udviklede først en DOS-version og udgav i 1995 WinRAR til Windows.
I modsætning til ZIP er RAR proprietært. Det betyder, at formatets specifikationer ikke er offentlige. Mens der findes adskillige programmer, der kan udpakke RAR-filer (7-ZIP, PeaZip, …), er det kun licenserede programmer, der må oprette RAR-arkiver.
Hvorfor blev RAR så populært?
RAR blev udbredt i 1990'erne og 2000'erne, især i download-miljøet. Formatet tilbød to vigtige aspekter: bedre komprimering end ZIP (vigtigt, fordi lagerplads var knap og internetforbindelserne var langsomme) og muligheden for at opdele store arkiver i flere dele (multivolume-arkiver). Sidstnævnte var praktisk til at fordele store filer på flere disketter eller cd'er eller til at omgå upload-begrænsninger.
RAR i dag
Med hurtigere internetforbindelser og bedre native ZIP-understøttelse har RAR mistet sin betydning. Til almindelig filudveksling er ZIP i dag det bedre valg. Alligevel har RAR-formatet stadig sine tilhængere, og i gaming-verdenen bruges det stadig gerne, for eksempel til mods.
7z – open source med maksimal komprimering
7z er standardformatet for open source-programmet 7-Zip og tilbyder til tider den bedste komprimering blandt de gængse arkivformater. En bedre komprimering betyder dog også en længere komprimeringstid.
Historien om 7z
7-Zip blev også designet af en russisk udvikler: I 1999 udgav Igor Pavlov 7-Zip. Programmet og filformatet er under LGPL-licens og er dermed fuldstændig open source. Pavlov udviklede også LZMA-algoritmen, som danner grundlaget for 7z. Selvom specifikationerne er åbne og komprimeringen er meget god, har 7z endnu ikke vundet bred udbredelse, da der mangler native operativsystemsupport til en bredere udbredelse.
Hvornår er 7z en fordel?
7z er velegnet til sikkerhedskopier og arkiver, hvor filstørrelsen er vigtigere end kompatibiliteten til udveksling. For at gemme store mængder filer på lang sigt er en bedre komprimering mere fornuftig på lang sigt, selvom den indledende komprimering tager lidt længere tid.
tar – arkivernes dinosaur
tar (Tape Archive, også kaldet tarball) er det traditionelle arkivformat i Linux- og Unix-verdenen. Det særlige ved tar er, at det ikke komprimerer filerne selv. Det samler blot flere filer og mapper i en enkelt fil. ZIP har også denne funktion, men der er det undtagelsen, mens det er standard i tar.
Historien om tar
Tar blev udviklet i 1979 til Unix 7 hos AT&T Bell Labs. Navnet "Tape Archive" afslører også den oprindelige anvendelse: sikkerhedskopiering af filer på magnetbånd. Formatet er dermed et af de ældste arkivformater, der stadig er i aktiv brug.
Unix-filosofien: "Et program skal udføre en opgave, og den skal det gøre godt" afspejles i tar: Det samler filer uden at komprimere dem. Til komprimering bruges et separat program: gzip, bzip2, xz og for nylig også zstd. De kombinerede formater hedder derefter henholdsvis .tar.gz (eller .tgz), .tar.bz2, .tar.xz eller .tar.zst.
.tar.gz, .tar.xz, .tar.zst – forskellene
.tar.gz bruger gzip til komprimering. gzip er den klassiske standard for kildekodepakker og har været udbredt siden 1990'erne. Komprimeringen er hurtig, men afhængigt af indstillingen ikke særlig stærk.
.tar.xz bruger LZMA2-algoritmen (som i 7z) og opnår den bedste komprimeringsrate blandt tar-varianterne. Til gengæld er komprimeringen betydeligt langsommere. Mange Linux-distributioner bruger .tar.xz til deres pakkearkiver, da den sparede båndbredde retfærdiggør den længere komprimeringstid.
.tar.zst bruger Zstandard og tilbyder et fremragende kompromis: Komprimeringen er næsten lige så god som med xz, men er betydeligt hurtigere. Flere og flere Linux-distributioner skifter derfor fra xz til zstd. Arch Linux har brugt Zstandard til sine pakker siden 2020, Fedora siden 2019.
Zstandard: Nykommer med potentiale
Zstandard (zstd) er en relativt ung komprimeringsalgoritme. Den blev først udviklet i 2015/2016 af Yann Collet hos Facebook (i dag Meta) og spreder sig hurtigt. Det særlige ved ZStandard: Zstd løser et problem, som andre algoritmer har, nemlig konflikten mellem hastighed og komprimeringshastighed. Traditionelt gjaldt nemlig, at hvis man ønskede en stærk komprimering, måtte man vente længe (som med xz), og hvis man havde brug for hurtig komprimering, fik man større filer (f.eks. gzip). Zstandard kan bryde dette mønster: med en komprimeringshastighed, der kan sammenlignes med xz, svarer hastigheden omtrent til gzip. Zstandard forener således fordelene ved begge formater i ét.
Udbredelse
Adoptionen af Zstandard skrider hurtigt frem:
Linux-distributioner: Arch Linux skiftede fra xz til zstd i 2020, Fedora allerede i 2019
Windows 11: Siden oktober 2023 kan Windows 11 udpakke .tar.zst uden ekstra software
Browsere: Chrome (siden version 123 i marts 2024) og Firefox (siden version 126, midt i 2024) understøtter zstd til websider.
For slutbrugere er zstd endnu ikke så relevant som .rar eller .zip, men i server- og udviklermiljøer er standarden allerede etableret.
Hvilket format til hvad?
Til filudveksling: ZIP. Alle kan åbne det, og der er ingen forklaringer nødvendige.
Til sikkerhedskopiering og arkivering: 7z eller .tar.zst for maksimal komprimering
Til Linux-kildekode og pakker: tar.gz (klassisk), tar.xz (lille) eller tar.zst (moderne).
Til modtagelse af RAR-filer: Pak ud med 7-Zip eller et andet kompatibelt program – eller konverter det til et mere praktisk format lige her.
Kilder og yderligere links
- RFC 8478 – Zstandard Compression (IETF-standard)
- APPNOTE.TXT – Officiel ZIP-formatspecifikation (PKWARE)
- 7z-format – Officiel dokumentation (7-Zip)
- GNU tar – Officiel projektseite
- Zstandard – Officiel projektseite (Meta)
- Where Was the Zip File Invented? – Milwaukee Magazine, 2023 (En meget interessant artikel om historien om Phil Katz og PKWARE)
Ingen kommentarer